Afværg langtidssygemeldinger med en tidlig indsats
Neurofeedback optimerer det mentale overskud og afhjælper negative symptomer såsom...
· Træthed og søvnløshed
· Udbrændthed og modløshed
· Koncentrations- og hukommelsesbesvær
· Let til irritation
- symptomer der ofte opstår når man har været presset for hårdt, for længe.
Hvor længe kan man holde til et for stort arbejdspres?
Mange skjuler det godt - nogle gange så godt, at det ender med en langtidssygemelding.
Neurofeedback er en meget effektiv forebyggende indsats
Neurofeedback giver et større overskud i den travle periode hvor der er "pres på" og arbejdsbelastningen er stor
Jo flere og jo længervarende belastningsperioder man er udsat for, desto længere tid tager det for hjernen at komme sig og vende tilbage til sit normale "arbejdsmønster" igen. Forebyggende Neurofeedback gør at man står belastningsperioden bedre igennem og reaktionerne på belastningen er mindre og aftager hurtigere efterfølgende.
Et sundt hjerneaktivitetsmønster øger det mentale potentiale og skabe mentalt overskud
Der skal derfor mere til for at man mærker arbejdspresset.
Hvad er neurofeedback?
Neurofeedback, i Danmark ofte kendt som EEG-træning, er en virkningsfuld metode til at mindske symptomer på tankemylder, nervøsitet, udmattelse, dårlig søvn, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder. Forskningsresultater fra en lang række universiteter verden over viser evidens for metodens høje effekt, hvor 60 -80% af deltagerne har gavn af træningen. Dette er også vores erfaring igennem mere end 10 års arbejde med neurofeedback.
Med neurofeedback måles hjernens aktivitet ved hjælp af sensorer på hovedet. Dette har man gjort i mere end 50 år på hospitalerne for at vurdere eventuelle ubalancer i hjernen ved hjernesygdomme såsom epilepsi eller efter hjernetraumer. De sidste 30 år har denne metode udviklet sig til også at kunne bruges til at træne hjernens aktivitetsmønster.
En hjerne arbejder bedst i et bestemt aktivitetsmønster
Men kan have svært ved at danne dette aktivitetsmønster af sig selv eller fastholde et sundt aktivitetsmønster efter at have været udsat for et stort pres i gennem længere tid. Med Neurofeedback genoptræner vi hjernen til det sunde aktivitetsmønster og over tid vil en hjerne igen arbejde stabilt i dette mønster.
Rent praktisk foregår det ved at der sættes sensorer bestemte steder på hovedet. Personen sidder foran en skærm med f.eks. et spil. Hver gang hjernen rammer ind i et hensigtsmæssigt aktivitetsmønster, belønnes personen ved at spillet kører bedre. På denne måde optrænes en sundere hjerneaktivitet og samtidig hæmmes uhensigtsmæssig hjerneaktivitet. De personer der har gavn af neurofeedback vil ofte have en hjerne der i uro, hvilket betyder det er svært at fokusere, koncentrere sig og selv skabe ro. Enten fordi de neurologiske betingelser ikke er tilstede, eller fordi hjernen på et eller andet tidspunkt er gået i stress og i baglås. For nogle mennesker betyder det, at man sidder fast i en tilstand af konstant stress og overaktivitet. Ved hjælp af Neurofeedback kan vi skabe sunde, rolige tilstande i hjernen, og dermed påvirke også meget svære problemstillinger, hvor andre indsatser ikke har kunnet skabe tilfredsstillende forandringer.